Hvalpe er søde, men de kan sætte enhver tålmodig hundeejer på prøve. Når din hvalp når til teenagealderen, er det som om, at den mister hørelsen og glemmer alt, hvad den tidligere har lært. Men bare rolig; det er kun en fase. Og netop i denne fase er det vigtigt, at du sørger for at mentalstimulere din hund.
Gå til hundetræning
Hundetræning er en rigtig god måde at stimulere din hund på. For her får den både indlæring såvel som mental- og social stimulering. Udover det bliver hvalpen præsenteret for nye oplevelser og miljøer, som er godt for dens mentale stimulering.
Det er vigtigt, at du giver den godt med mental stimulering, da den dermed have mindre tendens til at lave ulykker. Pas dog på med ikke at stimulere den for meget, da det kan stresse den og være en forstærker i forhold til at lave ulykker, når du ikke er hjemme.
Sørg for at øvelserne du træner med den ikke bliver alt for ensformige, da det får hvalpen til at miste koncentrationen og interessen.
Hav faste rutiner
En anden måde at undgå at din hund laver ulykker, er ved at faste rutiner i hverdagen. Sørg for at sovetider, måltider og tidspunkter for gåture er faste. Gør du ikke det, kan det virke forvirrende for hunden, og kan i sidste ende føre til overstimulering og en ophobning af energi, som fører til ulykker.
Giv den noget at gumle på
Hvis din hund har kløende tænder eller mangler stimulering, vil den typisk finde på at bide i alt. Ubehaget og den ophobede energi bliver nemlig lindret ved at tygge i forskellige ting. Giv den derfor 4-5 stykker legetøj og nogle gode tyggeben, som den kan bide, trille og ruske i.
Skift gerne legetøjet ud med noget nyt hver dag, så den får nye indtryk og bliver ved med at finde legetøjet interessant.
Dog må du endelig ikke tro, at legetøj kan forhindre hunden i at bide i andre ting i hjemmet. Det er en fase, og hunde er forskellige, så det er ikke til at forudse, hvor hårdt det vil gå udover dit hjem.